torsdag den 18. september 2008

Foredragsaftenen v/IM Klaus Berg

Der var med spænding set frem til IM Klaus Berg´s foredrag i tirsdag især da aftenens emner ikke var blevet frigivet. IM Klaus Berg valgte at fortælle om Grand Prix varianten i Siciliansk som kom til verden i 70´erne i forbindelse med store weekendturneringer i England med op til 400 deltagere. Disse turneringer blev kædet sammen under navnet Grand Prix turneringerne. Nogle unge deltagere fandt ud af, at man kunne spille nogle enkle, men ekstrem farlige varianter da det kunne være svært at overskue/forberede sig til så mange partier på så kort tid. Hermed blev Grand Prix varianten i Siciliansk født.
IM Klaus Berg

IM Klaus Berg forstår virkelig at holde folk fanget med sin enkle, logiske og meget spændende fortæller måde. Han kan det med at vider formidle det svære stof så alle forstår det. Hans måde at illustrere 2 næsten identiske stillinger, men dog med så stor forskel, at alle kunne forstå hvorfor at man ikke bare kan bruge den samme plan.
Der blev lyttet intenst

Mødedeltagelsen var over alt forventning hvilket viser at vi alle er interesserede i at lære nyt. Der blev virkeligt lyttet intenst i de 4 timer som foredraget varede og jeg håber at alle fik samlet nogle guldkorn op som de kunne bruge. Alt i alt en rigtig god aften hvor vi fik en god gang input!

Jeg tror ikke dette bliver sidste gang at vi kalder til foredrag.. med sådan en mødedeltagelse/opbakning glæder man sig som arrangør og føler virkeligt at det var det vær… Tak!

Ingen kommentarer: