HORSENS LANG WEEKEND ÅRGANG 2016

SAMT NOGET SOMMER BONUSAGTIG SKAKSNAK FRA KØBENHAVN, HELSINGØR, LIDT OM MINE FØRSTE OPLEVELSER MED EN TRADITIONEL SVENSK WEEKEND TURNERING - NEMLIG CELLAVISION CUP I LUND - SAMT FØLELSEN AF AT VÆRE HJÆLPERYTTER FOR EN 11-ÅRIG

Som skakspiller – eller sportsmand – er jeg sådan skruet sammen, at der er en del spillere, som jeg ”altid” vinder over og så er der en næsten lige så stor gruppe af spillere, som på ubehagelig vis bruger mig som en hoppeborg, hvorpå de så ellers tramper løs med deres allermest beskidte fodtøj... 0 – 6 mod IM Tomas Hutters… Han er ”heldigvis” holdt op med at spille skak… I dag er Tomas desværre nok mest kendt for sin andel i det katastrofalt fejlslagne skakserverprojekt.

Jeg rejste i mange år rundt sammen med Tomas til forskellige turneringer i Europa, så om nogen synes jeg, at han har fortjent et bedre eftermæle, end det ry og rygte han har fået i dag.

 

Her er partislutningen fra vores første møde ved brættet. Det er fra 1. runde af Junior DM i Holstebro 20. juni 1983 og på papiret var jeg tårnhøj favorit. Imidlertid vidste jeg (desværre) bedre end de fleste andre i turneringen – fra det nordsjællandske skakmiljø – hvor stort et talent han allerede dengang var… Faktisk vil jeg tro – jeg husker det ikke så sikkert længere – at jeg gladelig ville have solgt partiet for en remis…

 Hvid: Tomas Hutters (Espergærde 1614)

Sort: HM

Hvid trækker og vinder

26.Dxh6+!,Dh7 27.Lxg7+!,Txg7 28.Tf8+,Tg8 29.Txg8,Kxg8 30.Tf8#. (I slutstillingen morede de fleste andre i vennekredsen sig over, at sort havde en kæmpespringer på den forkerte fløj...)

Jeg har 1½ - 6½ mod Rune ”Runemusen” Andersen (BSF). Vores første parti endte remis og dernæst fulgte der så yderligere seks partier med sort, som alle gik tabt. I vores 8. og hidtil seneste parti fik jeg endelig hvid og vandt i fin stil. Jeg har 1 – 3 mod IM Jacob Aabling Thomsen, hvor mit trøstmål udelukkende skyldes, at han pressede for utålmodigt i en ellers for ham fordelagtig stilling. Jeg har 1 – 5 mod Morten Rud… Etc.

Efter denne indledning er det måske lidt lettere at forstå, at min begejstring over atter at skulle sidde overfor den (ellers) så gennemsympatiske Jacob Bjerre Jensen godt kunne ligge på et meget lille sted. Jacob har fire eller fem gange vundet meget hurtigt imod mig og det uanset om jeg har været godt spillende eller ej. Et enkelt trøstmål fik jeg dog sat ind imod ham ved et maratonparti på lidt over seks timer ved DM i Tønder 1993. Følgende fragment er fra d. 7. april 1993 og blev spillet i 2. runde.

Hvid: Jacob Bjerre Jensen (Sydøstfyn – 2147)

Sort: HM

Sort trækker.

51.-,Kg3? (I kampens hede ”glemmer” jeg, at fribønder rent faktisk bør bevæge sig fremad. Altså 51.-,e3!) 52.Tb5!,Kg4 53.Kc7,Txb7+ 54.Kxb7? (Jacob er nede på de sidste minutter, men det ligner en dårlig refleks ikke at slå med tårnet. Kongen taber to tempi.) f4 55.Kc6,f3 56.gxf3,exf3 57.Kd5,f2 58.Tb1,Kf3 59.Tb3+,Kg2 60.Tb2,g4 61.Ke4,g3 62.Kf4,Kh3! 63.Opgivet.

Tilbage til nutiden. Tim Bjerre og Martin Reib byder velkommen til alle deltagerne, inden begyndelsen på 1. runde. De nævner, at jeg har fødselsdag og en masse søde mennesker klapper af mig og senere i løbet af dagen ønsker nogle af dem mig også til lykke med fødselsdagen, sådan face to face. Jacob mumler ved brættet noget om, at vi da nok er jævnaldrende, hvortil jeg svarer, at det jo nok er den eneste gave, jeg får fra dig…

 

Jacob valgte en sjælden variant mod Fransk og op mod træk 30 blev hans fordel større og større. I valget mellem to gode varianter, tror jeg, at han valgte den næstbedste som dog gav ham materiel fordel. I diagramstillingen ofrer jeg endnu en bonde for at få min løber til at vokse med halvanden baneomgang.

 Hvid: HM

Sort: Jacob Bjerre Jensen (Århus/Skolerne 2172/2150)

Hvid trækker
 

 

39.e6!,Dxe6 40.Lg3!,De4 41.Te2,Dh1+!? (Jeg var mere bekymret for 41.-,Dg4!? 42.Te5.) 42.Kf2,Txh2+ 43.Lxh2,Dxh2+ 44.Kf3,Dh3+ 45.Kf2,Dh4+ 46.Kg1,f4!? (Jeg kunne naturligvis fint leve med remis, men fuld respekt for at Jacob gerne ville se noget mere.) 47.Te5,Ld7 48.De2,Le6 49.Dg2 (Der var jo alligevel intet evigskakoffer med 49.Txe6?, da musikken slukkes efter 49.-,Dg3+ og 50.-,Dh3+ og 51.-,Dxe6.) Kc7 50.Dg5!,Dxg5 51.Txg5 (Med dronningernes forsvinden er jeg nok ovre det værste.) Lf5 52.Kf2,Le4 53.Tg1? (Vi er nu i stressfasen med ca. 20 minutter hver tilbage til resten af partiet. Det betyder, at sekundviseren raser forstyrrende nedad. Eller i det mindste bliver jeg forstyrret af det. Jeg trækker til en begyndelse stort set a tempo og udfører et jævnt ringe træk. Imidlertid ligger der i dette fejltræk kimen til min højst uventede gevinst, da Jacob nu rykker sin konge ind i mod centrum og dermed væk fra sine bønder på dronningfløjen. Held i uheld, eller hur?) Kd6 54.Tg4,f3 55.Th4 (Og så kom tårnet endelig ud på den åbne h-linje.) g5 56.Th8,g4 57.b5! (Så har jeg i hvert fald sikret mig remis’en…) Ld3?! 58.Tf8!,f5 59.Tf7,Ke6 60.Txb7,f4 61.Tg7,Kf5 men Jacob opgav samtidig. 1-0. (Hvid vinder hurtigt efter 62.b6,g3+ 63.Txg3,fxg3+ 64.Kxf3!)

 

Efter partiet spurgte Jacob så, om vi skulle kigge på partiet. Jeg ved ikke, hvor de unge mennesker får al den energi fra, men jeg skulle i hvert fald ud og have noget at spise inden næste runde, så… Nej tak.

 

Efter at have spist nåede jeg lige nøjagtig tilbage til dels at kunne sælge et par bøger og dels at finde ud af, at min modstander i 2. runde ville blive FM Mads Hansen (Skanderborg 2353/2353). Mine ”åbningsforberedelser” foregik således ved brættet, hvilket betød, at mine åbningstræk og mine overvejelser var om muligt endnu langsommere, end de plejer at være(!) Selvom jeg var træt, fik jeg en nogenlunde spillelig stilling frem og efter partiet – yes, jeg foreslog sørme, at vi skulle se på partiet bagefter(!) – viste Mads mig nogle forbedringsmuligheder, der kunne have ydet begavet modstand. Et eller andet sted var det godt – HÆHÆ – at Mads vandt partiet, for jeg havde til lørdagens artikel i Folkebladet udnævnt ham til at være Skanderborgs bedste bud på en topplacering i turneringen.

 

Få uger efter dette parti lavede Mads sin anden en IM-norm i Czech Open i Pardubice. EDIT: Mens denne artikel er undervejs, lavede han sørme også den tredje og sidste nødvendige norm i ”Barcelona-forstaden” Badalona. RESPEKT! Og et STORT til lykke med IM-titlen.

I 3. runde skulle jeg have hvid imod Bjarne Petersen (Præstø 1705/1601). Han spillede et rigtig godt parti og det gjorde jeg mildt sagt ikke. Eller jeg fik i hvert fald ikke lov til det. I slutfasen virkede mine træk mest af alt om en stakkel, der forsøgte at skrige under vandet…

I 4. runde skulle jeg have sort imod Kris Klausen (Læseforeningen 1820/1684). Han spillede en af Aksel Ros’ – tidligere Hillerød Skakklub og meget tidligere Kampklubben – gamle varianter imod Benoni og partiet kom til at dreje sig om, hvorvidt hans bonde på c4 var stærk eller svag. Efter 18 træk var jeg nogenlunde sikker i min vurdering og trak derfor ”ratingkortet”. Han modtog omgående mit remistilbud. Meget i efteranalyserne(!) gik på, om jeg kunne tillade mig at slå en ”spejlvendt” testamente-bonde (på g2) eller ej. Jeg havde givetvis gjort det… Og alle tre udfald havde været mulige!

Partiet i 5. runde blev ikke bare mit bedste parti i turneringen, men formentlig også mit bedste parti i flere år. Med andre ord, så slipper I ikke… Jeg har i øvrigt tidligere besejret min modstander ved DEN LANGE i både 2010 og i 2014, så hvis han er godt træt mig, er det fuldt ud forståeligt…

Hvid: HM

Sort: Egon Rysgaard Madsen (Thy Skakklub 1792/1692)

1.d4,d5 2.Sf3,Sf6 3.e3,e6 4.Ld3,c5 5.c3,c4?! (Sort overlader nu al spillet til den hvide hærfører.) 6.Lc2,Sc6 7.Sb1-d2,b5 8.0-0 (Gary Lane’s teoribog THE ULTIMATE COLLE giver et udråbstegn til trækket 8.e4. Teksttrækket er nu sikkert også ganske udmærket.) Le7 9.De2,0-0 10.e4,dxe4 11.Sxe4,Lb7 (11.-,Sxe4? taber en officer efter 12.Dxe4 med dobbelttrusler på c6 og især h7.)  12.Sf3-g5,h6 13.Sxf6+,Lxf6 (13.-,gxf6 14.Se4!?) 14.De4!,g6

 

15.Sxe6! (BANG!!) fxe6 16.Dxg6+,Lg7 17.Dxe6+ (Der samles forråd til en eventuel lang vinter.) Kh8 18.Dg6+,Kg8 19.Lxh6,Df6 20.Dh7+,Kf7 21.Lxg7,Dxg7 (Og er der – hvis hvid slår ud på en arrogant slingrekurs – ikke langt til sort dominans på feltet g2…) 22.Dh5+,Kg8 23.Le4 (Med afgørende effekt sættes reservetropperne ind.) Sd8 24.Ta1-e1,Lxe4 25.Txe4,Dh7 26.Tg4+,Kh8 27.De5+,Dg7 28.Dxg7#. 1-0.

Efterfølgende var der flere, som foreslog mig, at jeg indleverede partiet som skønhedspræmie. Folk, der kender mig, ved, at det gjorde jeg da allerede efter den første anbefaling…

Inden folk nu begynder at tro, at ham der Egon overhovedet ikke kan spille skak, når nu han har tabt til mig hele tre gange, bør så lige se dette mesterstykke fra 1. runde.

Hvid: Christoffer Winther (Frem)

Sort: Egon Rysgaard Madsen

1.e4,e5 2.Sf3,Sc6 3.Sc3,Sf6 4.Lc4,Le7 5.0-0,d6 6.d3?!,Lg4 7.Ld2?!,Sd4 8.Sd5,Dd7 9.Sxe7,Lxf3 10.gxf3,Dh3!! 11.Lb5+?,Kxe7 12.Le3,Sxf3+ 13.Kh1,Dxh2#.

Nydeligt. Det parti måtte gerne have stået på mit skaklige cv.

I 6. runde skulle jeg have sort mod Jacob Bjørnskov (SK 68 – 1785/1636). Han er søn af Kaj Bjørnskov, hvis arbejde for Sønderjysk skak i al almindelighed og for Haderslev Skakklub i særdeleshed har været helt og aldeles fremragende. Han har bl.a. skrevet nogle fine små hefter med kombinationsøvelser, som desværre ikke rigtig har fået den opmærksomhed, de fortjener.

I selve partiet mod Jacob kom jeg godt fra åbningen og jeg ved godt, at jeg i det efterfølgende lyder som en ynkværdig, flæbende gammel kælling, men... Jeg sad bagefter med fornemmelsen af, at min modstander i åbningen og i det tidlige midtspil havde spillet nogle halvdårlige træk og det endda umådeligt langsomt. Efterfølgende trak han så i en halvsvær stilling – og nærmest a tempo – det ene fine træk efter det andet op ad posen.

Hvid: Jacob Bjørnskov

Sort: HM

Hvid trækker.

31.Td7! (Lidt af en ”brutal” skuldertakling, som sender min konge forslået ud i banden! Den tvinges til at benytte en tempomæssigt kostbar omvej for at nå frem til de afgørende d-bønder.) Ke6 32.Txg7,Td3 33.Txh7,Txd4 34.Th6+,Kf5 35.Txa6,Kxf4 36.a4,Ke3 37.Te6+,Te4 38.Txe4,dxe4 39.a5,Kd2 40.a6,e3 (Tidskontrollen blev klaret, men stilling er død remis.) 41.a7,e2 42.a8(D),e1(D)+ 43.Kh2,Dh4+ 44.Kg1,De1+ (=). Remis.

 

Jacob Bjørnskov vandt ratinggruppe 6 og modtager præmien af Tim Bjerre. Et STORT til lykke herfra.

I 7. og sidste runde rendte jeg så ind i det mest uvelkomne farveskifte, nemlig da det viste sig, at jeg skulle have sort imod Kim Schmidt (Holstebro 1742/1677). Jeg har slået Kim et par gange tidligere, men den slags ved en 5-6 læsere med en god hukommelse da allerede godt. I nattens løb var Kim gået hen og blevet godt og grundigt forkølet, hvilket gjorde, at det var lidt op ad bakke for ham. Han ville muligvis få præmie ved remis, mens jeg bedømte, at jeg kunne have visse præmiechancer grundet min formodede gode korrektion i tilfælde af gevinst.

Kim Schmidt er klar til kamp ved en af de tidligere runder.

 

I det aktuelle parti kom jeg godt fra åbningen, afslog et forsigtigt remistilbud ved træk 11 og forbedrede gradvist min stilling. Vi ser slutningen af partiet.

Hvid: Kim Schmidt

Sort: HM

Sort trækker.

 

22.-,d5! 23.h3?! (Jeg tror, at 23.exd5,Sxd5 var nødvendigt for hvid, selvom sort truer med at spille både 24.-,Se3+ og 24.-,Sf4+. I det efterfølgende får sort lov til, relativt uhindret, at sætte sig fuldstændig på partiet.) d4 24.Ta1,c4 25.Tf1-d1,b4! 26.axb4,Txa1 27.Txa1,Txb4 28.Tb1,Sd7! (På vej mod afgørende materiel overvægt…) 29.Sf1,Sc5 30.Ld1,Sa4 31.Kf2,Sc3! (Begge slag på b2 vinder sikkert også, men jeg skal ikke have en durumrulle. Jeg vil have hele pizzeriaet!!) 32.Tc1,Txb2 33.Ke1,Sa2 34.Ta1,c3! 35.opgivet. (35.Ke2,Lc4+! Og sort vinder efter behag.)

 

Efter denne gevinst havnede jeg på fjerdepladsen i min ratinggruppe. For andet år i træk i øvrigt. Til næste år må jeg hellere vinde gruppen…

Jeg endte som nummer 48 i turneringen, hvilket er marginalt over min seedning som nr. 57. Der var 135 deltagere med, hvilket var en anelse under rekorden fra 2014 med 137 deltagere. Skal vi få flere deltagere med i fremtidige turneringer – og det vil da være en rigtig god idé – tror jeg, at vi skal have gjort os mere attraktive overfor spillere fra vores nærmeste nabolande. Vi kan realistisk set ikke længere hente ret mange spillere fra det danske ”marked”.

 Maria Angelica Varela La Madrid tog dog hele vejen fra Venezuela for at spille med i Horsens. RESPEKT!

Jeg ved, at arrangørgruppen barsler med nogle spændende idéer omkring turneringens fremtid. Og altså også nogle som jeg på det bestemteste har fået besked på, at jeg ikke skal begynde at skrive løs om. Glæd Jer!

Jeg foretrækker i øvrigt turneringens nuværende LANGE betænkningstid, men jeg fornemmer, at den også vil kunne komme under et vist fremtidigt pres.

Anyway, jeg takker for en god turnering og især takker jeg de, der gad tale med mig ved min bogstand. Man får altid nogle nye bekendte der. I år lærte jeg fx Thomas Jepsen fra Sydøstfyn bedre at kende. Han fortalte mig i øvrigt, at han i bogen TAG STILLING af Bent Kølvig fra 2014 er blevet forvekslet med Thomas Tange Jepsen, som således har fået ”æren” for nogle af den rigtige Thomas Jepsens tabspartier…

0-0-0

I forbindelse med udgivelsen af bogen DYNAMIC DECISION IN CHESS af den tidligere VM-udfordrer Boris Gelfand og Jacob Aagaard havde arrangørerne af Xtracon Open (tidligere kendt som Politiken Cup og/eller Copenhagen Open) gjort lidt af et scoop ved at sikre sig, at den officielle release af bogen kom til at foregå midt under turneringen. Bogen er i øvrigt en slags fortsættelse af deres meget roste POSITIONAL DECISION IN CHESS.

Begge bøger kan købes hos Dansk Skaksalg og det er efter min mening en rigtig god idé at investere i dem.

På Boris Gelfands første dag i Danmark blev han inviteret til en overordentlig fremragende middag i Gentofte, hvor en dansk afdeling af VfL Bochum for første gang siden 2000 var samlet.

 Lånt fra Ringsted Skakklubs hjemmeside og billedet er fra Lerbjerg Games 2000. Her teamer VfL Bochum op. Fra venstre Lars Møller Larsen, Jacob Aagaard, Søren Haahr Dalsberg og Henrik Mortensen. Husker jeg ret vandt VfL Bochum begge skak-discipliner og orienteringsløbet med de mange indlagte nørdede spørgsmål. Lars og Søren løb efter posterne, mens Jacob og jeg besvarede spørgsmålene. Arrangørerne undrede sig dog over, at et hold, som hed VfL Bochum ikke også vandt fodbold-turneringen, men på et hold med efterhånden to småskadede spillere var mit tåbelige røde kort i en af kampene, der lå på vippen mildt sagt ikke optimalt… Torskedumt… Til mine holdkammeraters ros skal det nævnes, at de på ingen måde brændte inde med deres irritation…

 Derudover var den tidligere Frederiksværk skakspiller Allan Schjeflo med og senere på aftenen dukkede Morten Davidsen-Nielsen også op. Det blev vældig hyggeligt. Gelfand var særdeles nærværende og folk, der kender mig, ved, at jeg naturligvis havde en masse spørgsmål parat til ham, som han svarede venligt på.

 

 Boris havde ingen problemer med at lade sig fotografere med disse linjers forfatter og sin første bog i serien, nemlig POSITIONAL DECISION IN CHESS.

 

Det blev en uforglemmelig aften i selskab med gode venner.
 

0-0-0

 Dagen efter, nemlig onsdag, ved Xtracon i Helsingør skulle den populære parlyn turnering afvikles. Nu er det nok kun de absolut færreste, som kan huske, at de har set mig spille et lynparti, for normalt er det ikke noget, jeg gider bruge ret meget tid på. Jeg er naturligvis til Old School lynpartier UDEN tidstillæg, men den slags findes vel dårligt nok længere. Når mine modstandere i gamle dage ville have tabt på tid, får de nu i stedet for hele tiden nogle ekstra sekunder. Min eneste erfaring med den nuværende betænkningstid stammer fra Gibraltar 2012, hvor tre desperate Belgiere manglede en fjerdemand til deres hold og i deres fortvivlelse spurgte – ja og nærmest pressede – mig til at stille op for dem. Jeg tabte på 4. bræt de fem første partier, hvorefter jeg vandt det sidste parti uden kamp, da min modstander var gået hjem(!) Undervejs anede jeg nogle blikke i retning af, ”hvad laver den idiot på vores hold?”…

Jeg overtalte Søren Haahr Dalsberg til i Helsingør at stille op sammen med mig som ”Fahrenhorst og Freier”. Selvom vi nu havde spist aftensmad to dage i træk med Boris Gelfand og Jacob Aagaard, var alle deres guldkorn tilsyneladende prellet fuldstændig af på os, så…

 Søren scorede på førstebrættet – frit efter hukommelsen – 4½ af 9, mens jeg på ynkværdig vis lavede 3 af 9. I begyndelsen af turneringen tabte jeg en del partier efter at have haft ”fordel” på uret og/eller materiel overvægt. Senere på aftenen vendte jeg så to dårlige stillinger til gevinst, men da var musikken for længst holdt op med at spille.

 

”Fahrenhorst og Freier” er klar til kamp. Det er dog Freier til venstre på billedet.

 Under en af runderne mødte vi bl.a. to unge tyskere Julius Chittka og Julian Gula, som højlydt sad og fortalte hinanden, at ”de to der er da bare nogen, vi skal slå…” Jeg sad stirrede mere og mere på den sidstnævnte, som var den mest ivrige i peptalken. Han spurgte mig så, om jeg forstod tysk. Jeg svarede, at det gjorde jeg da, hvortil Julian så spurgte, om vi var nordmænd eller danskere. Jeg svarede med mit velkendte pokerfjæs, at vi var danskere, men at jeg i øvrigt boede i Tyskland. Julian så nu helt fortvivlet ud og på hans uddybende spørgsmål svarede jeg, at jeg boede i Bochum, hvor jeg arbejdede som målmandstræner. ”I 2. BL?? Hos VfL??”…

 

Nu havde det alt sammen været en god historie, hvis vi havde besejret dem, men for mit vedkommende blev jeg fuldstændig strippet.

Et stemningsbillede fra Lynturneringen. Fra venstre virker norske Elise Sjøttem Jacobsen til at være i højt humør. ”Blues Brothers” - Torsten Sundgaard Christensen og Svend Aksel Steenstrup – havde i år droppet den fine udklædning, de ellers blev kendt for i 2015.

For Steenstrup endte hans deltagelse i hovedturneringen lidt ærgerligt. Han kører i elbil og har derfor adgang til de særlige elbilparkeringspladser. En norsk skakfamilie nægtede at respektere disse ellers så logiske regler (og skilteskoven…) og langtidsparkerede så deres benzindrevne bil på en af disse parkeringspladser. Steenstrup reagerede som min gamle nabo på Auderødvej, direktør Jørgen Andersen, gjorde, når nogen havde parkeret på hans faste parkeringsplads på Stålvalseværket, nemlig ved at holde helt demonstrativt oppe bag den fejlplacerede bil.

De norske gæster agerede på sidstedagen af turneringen mere end ordinært gennemsnitligt dumt, da de i masser af vidners påsyn gav sig til at lave store ridser på tre af dørene på Steenstrups bil(!)  

Efter at det er blevet en uskøn politisag, må man formode, at de norske gæsters ophold i Danmark blev en anelse dyrere, end de havde beregnet…
 

0-0-0

Torsdag blev så min skaklige sommers absolutte højdepunkt, da det var dagen, hvor Gelfands og Aagaards foredrag og/eller bog-release skulle løbe af stablen. For tredje aften i træk spiste jeg aftensmad med Gelfand og Aagaard. Endvidere sad Lars Møller Larsen, WFM Sandra de Blecourt Dalsberg, GM Sabino Brunello med ved bordet. Senere kom GM Mihail ”LEARN FROM THE LEGENDS” Marin til.

Inden foredraget begyndte, fik jeg lige overtalt Gelfand til at analysere noget Sveshnikov sammen med mig.

Foredraget havde 145 unikke betalende tilhørere, hvilket efter danske forhold må siges at være fuldstændig sensationelt. Alle tilhørerne fik efter foredraget et eksemplar af DYNAMIC DECISION MAKING IN CHESS med sig hjem.

0-0-0

Cellavision Chess Cup 2016… For andet år i træk afholdt af Lunds ASK. Man aner en tradition… Jeg skulle egentlig have været med i 2015, men i sidste øjeblik skulle jeg tage en masse ekstra søndagsvagter i AIC og i et større vagtbytte cirkus ”reddede” jeg min deltagelse i DEL LANGE, men ellers ikke så meget andet.

 

Elite Hotel Ideon, som var spillestedet ved Cellavision Cup.

 

Mange svenske turneringer afvikles efter konceptet med fire hurtigskakpartier fredag aften og så to partier henholdsvis lørdag og søndag med ”rigtig” betænkningstid.

Jeg kom direkte til Lund fra et overnatningskursus i Hillerød, men det gjorde ikke alverden, da jeg absolut ingen forventninger havde til hurtigskakdelen. Og med rette skulle det vise sig…

 

Også i Lund solgte jeg lidt bøger. Desværre var salget slet ikke, som jeg havde håbet på, men til gengæld købte jeg selv ganske mange bøger hos mine bogsælgende kolleger Erik Geijer og Gunnar Finnlaugsson.

GM Ulf Andersson kommenterede fremragende sammen GM Stellan Brynell. Her er Ulf dog rendt ind i en Bochumer.

 I 1. runde skulle jeg have sort imod IM Bengt Lindberg (Solna SS – 2374 (S)). Jeg har tidligere tabt til ham med den skandinaviske åbning ved en Politiken Cup for mange år siden. Det skete så igen, selvom jeg med længder spillede på mit bedste parti på hurtigskakniveau i turneringen. Det var bare ikke nok imod Lindberg. GM Carsten Høi - det rare menneske - sad ved siden af mig og han sagde efter partiet, at jeg havde spillet godt.

 I 2. runde skulle jeg have hvid imod Bozur Gajic (Oskarshamns SS – 1726 (S)). Han fik stor fordel på uret, fordi jeg ikke kunne finde spillelokalet og derfor kom for sent. Min åbning viste sig også at være elendig og jeg var heldig med at kunne redde mig ud i tårnslutspil, som jeg endda  - trods en manglende bonde - kunne presse løs i, men remis blev det nu alligevel.

 
I 3. runde skulle jeg have sort imod 14-årige Jacob Jönsson (SK Sandlöparen – 1635 (S)). Det blev en Benoni og jeg snuppede en bonde i midtspillet. Jeg havde dog svært ved at gøre min merbonde gældende og da jeg alligevel desperat forsøgte at gøre det, endte det med, at han ofrede et tårn og satte mig mat. Det gør ondt at skrive det, men det blev altså unge Jacobs eneste gevinst i turneringen. Der findes et videoklip med ham, hvor det kan være svært at høre, hvad han siger, men man kan dog høre, at det er hans ambition at blive stormester… Og at han dog lige skal nå at passere de 2000 først…

I 4. runde holdt Bengt Kvisth (Linhamns SK – 1752) med noget besvær remis imod mig. Sammenlagt fik han kun 1 point i alt i turneringen, så… Igen, der var masser af plads til forbedring…

Nu kunne jeg så se frem til at skulle spille noget rigtig skak.

I femte runde skulle jeg møde 11-årige Gustav Törngren (Örgryte SK – 1764 (S)), som tidligere har repræsenteret Sverige ved U 12 VM. Alt dette vidste jeg nu ikke noget som helst om inden partiet.

 

Efter 26 træk var vi nået frem til følgende stilling. 

Man bemærker, at hvid har en stærk springer og en harmonisk bondestilling, mens sort har en dårlig løber og seks(!) isolerede bønder. De fleste vil sikkert tænke, at rutinen så småt er ved at sejre og at den unge mand får sig en positionel lektion. Beklageligvis kunne det ikke være mere forkert. JEG havde de sorte brikker… Gustav spillede 27.f4! og efter 38 træk måtte jeg nødtvungent hejse det hvide flag. Særdeles flot spillet af den unge mand. Forhåbentlig fastholder han sin skakinteresse. Men det var altså ikke lige den start på normalskakken, jeg havde forestillet mig…

 

I 6. runde kommer vi ind i partiet efter 17 træk.

Hvid: Henrik Mortensen

Sort: Johan Hallbeck (En Passant Svedala – 1673 (S))

 

(Sort har lige spillet 17.-,e6-e5.) 18.hxg6,hxg6!? (Efter 18.-,exf4 19.gxh7+ (19.gxf7+!?) Kh8 20.exf4 har hvid masser af spil og tre bønder for sin ofrede officer. Johan trak imidlertid a tempo og ville ikke ”se beviser”.) 19.Sh3,e4?! (Indledningen til en rigtig dårlig plan.) 20.Sf3-g5,f5? (Nu deserterer alle den sorte konges forsvarere fra deres bastioner. Og kongen bliver nærmest en nøgenbader uden livredder, da de sorte officerer har slået rødder på dronningfløjen.) 21.Se6,Te8 22.Sxg7,Kxg7 23.d5+! (23.dxc5+ fulgt 24.cxd6 vinder en bonde, men hvid risikerer samtidig at vække sorts slumrende officerer til live.) Kh6 24.f3,Sg8 25.fxe4,Txe4 26.Ld3,Txe3 27.Lxf5 (Sparker stolen væk under sort… 27.Dd2!?) gxf5 28.Dxf5,Txh3 29.Dxh3+,Kg6 30.Dxd7,opgivet. 1-0. (Hvid har materiel overvægt og et fortsat angreb.)

 I 7. runde skulle jeg have sort imod Joakim Wahlström (Malmö AS – 1748 (S)). Det blev en lukket Sicilianer og efter en ”næsten udligning” i åbningen svingede han energisk taktstokken i midtspillet.

 

Hvid: Joakim Wahlström

Sort: HM

(Jeg har netop spillet 25.-,Td8-f8.) 26.Dxf8+?! (Noget bedre er 26.De3 eller 26.Dd2. Nu styrter hvid bare ind i en fuldkommen håbløs afvikling.) Dxf8 27.Txf8,Kxf8 28.Lxb7,Lxh3 29.Se4 (Trukket a tempo, så trækket var nok planlagt allerede ved træk 26…) Ke7 30.Sg5,Lg4 31.Sxh7,Ld1 (Og så er ræven ellers lukket ind i hønsegården…) 32.La6,Lxc2 33.Opgivet. (En uventet og dramatisk slutning på partiet.)

 

I sidste runde skulle jeg have hvid imod Vitus Buchard (Uppsala SSS – 1683 (S)), som ikke var meget mere end 14 – 15 år gammel. Inden rundestart kom unge Gustav Törngren hen til mig og han forklarede mig, at han gerne så, at jeg vandt mit parti, da han forventede, at han skulle bruge min score til korrektionsberegningen(!) Vi ser slutningen.

 Hvid: HM

Sort: Vitus Buchard

(Sort har netop spillet 13.-,Sd7-e5 og jeg vælger at snuppe en bonde mod at hans sortfeltede løber bliver rigtig stærk.) 14.Lxe5,Lxe5 15.cxd5,Sxd5 16.Dxc5,Dxc5 17.Txc5,Ld6 18.Tc5-c1 (Vist nok det bedste felt til tårnet, men… Det ser lidt bøvlet ud.) a4! 19.Sc3,Sxc3 20.Txc3,axb3 21.axb3,Ta2 22.Ld1 (Beskedent, men nødvendigt.) Tf8-a8 23.Sd4,Lg6 24.e4! (Begraver sorts hvidfeltede løber, selvom det er tydeligt, at mine egne officerer nu heller ikke er så meget bedre…) Le5 25.Tc4,Td8 26.Sf3,Lf6 27.Lc2 (Løberen tager virkelig en for holdet…) Le7 28.Lb1! (Herefter havde jeg stort set resten af partiet… Rart at jeg fortsat kan lave nogle rigtige forudberegninger.) Tb2 29.Tc7!,Lb4 30.Txb7,Txb3? 31.Se5,Tc8 (Sort parerer truslen 32.Sc6, men…) 32.Sxg6,fxg6 33.La2,Tc8-c3 (33.-,Tb2 34.Lxe6+ og 35.Lxc8 var min pointe.) 34.Lxb3,Txb3 35.g3,Opgivet. (Fratager sort muligheden for en løberskak. Mit næste træk ville have været 36.Kg2 fulgt af 37.Tc4, selvom 36.Tc4 sikkert er principielt bedre.)

 

Cellavision Cup 2016 blev vundet af GM Sergey Volkov (RUS) med 7 af 8. Nr. 2 – 5 på 6½ po. blev GM Hans Tikkanen (S), Zbiegniew Pakleza (POL), Leif Erlend Johannessen (N) og GM Vladimir Epishin (RUS). Bedste dansker blev GM Sune Berg Hansen (Helsingør) med 6 po. og på 8. pladsen.

Artiklen mangler sandsynligvis to billeder, nemlig et af Gustav Törngren og et af Vladimir Epishin, men der går nok for lang tid, før de bliver fremkaldt, så…

 

Efter hurtigskakdelen fredag aften gik jeg ud for at få noget at spise. Da jeg kom tilbage, kunne jeg høre Epishin i en meget højrøstet samtale udenfor hotellet. Da jeg kom nærmere, så jeg, at stod helt alene og at han heller ikke havde en handy i hånden… Rart at vide, at han fortsat har følelser…

 

Epishin var i sin tid med til at sætte en slags uofficiel verdensrekord mod en ung Judit Polgar, nemlig ved at der aldrig tidligere havde været en større vægtforskel mellem to stormestre i et seriøst turneringsparti. I dag har Epishin tabt sig siden de ”fede” år. Det er Judit så ikke ligefrem…

 Lørdag aften var jeg ude at spise med en jævnaldrende (dansk) skakspiller. Det var hyggeligt, vi havde mange fælles bekendte og venner, som vi på skift spurgte ind til. På et tidspunkt diskuterede vi, om den gennemsnitlige kvindelige skakspiller var kønnere end ”landsgennemsnittet” eller ej og om den gennemsnitlige mandlige skakspiller var grimmere, mere nussede eller sjuskede etc., end landsgennemsnittet er. Sidstnævnte påstand er utvivlsomt rigtig, men jeg er klart uenig i den første påstand og desuden vil en forsker nok også kunne slå fast, at det statistiske materiale er al for beskedent til, at man kan drage nogen, hverken positive eller negative, konklusioner.

 

Jeg håber på, at jeg kan deltage i Cellavision Cup 2017.

Nu siger Bochum GOD NAT

 

Henrik Mortensen

 

 

Derfor ikke…

Et godt råd til skakspillere, som gerne vil dygtiggøre sig, er at de analyserer deres partier bagefter med deres modstander (eller evt. endnu senere med deres træner). Og kun hende eller ham. Fire øjne er tilstrækkeligt.

Johnny Harboe har beskrevet det fint i ”Tabspartiet” fra 2010:

”Enhver skakspiller kender til situationen
efter et parti, hvor en tredjemand spørger
om planen for det ene og det andet træk,
og der ikke er noget svar at give, ganske
enkelt fordi man ikke kender det. Der findes
endog situationer, hvor begge spillere under
analysen efter partiet gør fælles front mod
spørgeren, der for det meste af ren og skær
nysgerrighed kommer med et par
overvejelser omkring det spillede parti.
Sagen er den, at ethvert parti har sin egen
indre dynamik, sin egen fremdrift, som
det bagefter kan være mere end svært
at forklare fyldestgørende overfor en
tredjemand.”

 Da jeg var ung og en smule ambitiøs, ville jeg altid gerne analysere partiet bagefter og især HVIS jeg havde tabt. I dag kan jeg således ikke være særlig ambitiøs, for jeg evner slet ikke at høre på noget som helst, når jeg lige har tabt et parti. Utvivlsomt en trist indstilling, men jeg magter det altså ikke. Til gengæld spørger jeg stort set aldrig – og da slet ikke i Danmark – min modstander, om vi skal kigge på partiet, når jeg en sjælden gang har vundet et parti. Og ”gruppeanalyser”?? Hell NO…

Det bliver sikkert pinligt, når jeg for alvor bliver seniorspiller, for i seniorkredse er det tilsyneladende kutyme, at efteranalyserne skal vare mindst lige så lang tid, som selve partiet varede!

Og så ellers over til noget helt andet, nemlig turneringsskak. ØBRO NYTÅR er en traditionsrig turnering, der begyndte i 90’erne og som bedst kan beskrives som en slags københavnsk version af DEN LANGE med syv partier på fire dage. Hvis turneringen har været afviklet 25 gange, har jeg deltaget i mindst de 15 af dem.

I 1. runde skulle jeg have sort imod Tobias Valentin Rostgaard (BMS 2279/2242). En medvirkende årsag til, at han begyndte turneringen med beskedne 1 af 3, før han vandt sine fire sidste partier, ser vi i det følgende.

Efter en Dronninggambit valgte Tobias som en ”lommetyv” at snuppe den første og bedste tilbudte bonde uden egentlig at bekymre sig om at modstanderens mulige modspil. Ok, i langt de fleste tilfælde plejer den stærkeste spiller nu også at slippe godt fra den slags eventyr.

Hvid: Tobias Valentin Rostgaard

Sort: HM

Hvid trækker.

(Hvid har en forholdsvis værdiløs merbonde, som udelukkende medvirker til at gøre hans løber dårligere, end godt er.) 33.g3 (Rettet mod afviklingstruslen Tf4.) Lc1! 34.Tb4,Lg5 35.Ta4,a6 36.Te4,Lc1 37.b3,Lg5 38.Tg4,Lc1 39.Kd3,Lh6 40.Kc4,Ld2 41.Th4,g6 42.Tg4,Tf3! (Aktivt modspil.) 43.Kd4,g5! 44.Te4,Txg3 45.h4,Lf4 46.hxg5,Lxg5 47.Te1,Tg4+ 48.Kd3,h5 49.Tf1,Lf4 50.Th1,h4 51.Lc7,Lxe5? (Her taber jeg desværre hovedet og overser, at jeg i det følgende ikke kan beholde h-bonden. Langt bedre var 51.-,Lg3 fulgt af Tf4 og Tf2 med store gevinstchancer for sort.) 52.Te1!,Tg5 53.Te4!,Kd5 54.Lxe5,Txe5 55.Txh4,Kxc5 56.g3,Tg5 57. Remis (½-½)

Jeg havde lidt bedre tid, men ikke skyggen af gevinstchancer i slutstillingen. Isoleret set et godt resultat for mig, men grundlæggende var det vel et skuffende resultat for os begge to.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter, men dagen efter spurgte Tobias mig, om jeg havde fået set på partiet. Det havde jeg ikke.

Senere samme dag skulle jeg have sort mod den 14-årige islænding Hilmir Freyr Heimisson (1947). Læsere med hang til petitstof og regulært sladder får en belønning for at hænge på. Min modstander er vist nærmest at betegne som pap eller bonussøn til GM Henrik Danielsen. En kendsgerning, som stakkels Ellen Fredericia havde misforstået godt og grundigt, da hun havde fået forståelsen af, at Henrik Danielsen skulle være kæreste med min mor(!) Min mor er i øvrigt årgang 1937, så…

I selve partiet gik der kun få træk, før jeg havde fået spillet mig frem til følgende ”store” stilling.

Hvid: HM

Sort: Hilmir Freyr Heimisson

Hvid trækker…

Som min træner plejer at sige, så arbejder jeg ikke hårdt nok for det (ønskede resultat). Jeg får ikke trillet bolden over stregen, ja, jeg får dårligt nok skudt på mål. Anyway, jeg tror, at jeg dropper at vise mit uinspirerede træk og min ideløse mangel på plan frem for den brede offentlighed.

På et tidspunkt, hvor jeg ikke kan have haft megen fordel tilbage, vader jeg så i en to øres fælde og taber en kvalitet. Han vælger en smart måde at bjerge pointet på, så 0-1.

Det var næppe nogensinde på tale at analysere partiet bagefter, da jeg TO gange under partiet havde bedt ham om at lade være med at sidde og ryste til bordet… Da han vandt vores præmiegruppe mere FLERE LÆNGDER, kunne det sikkert have været lærerigt at analysere med ham.

I 3. runde vandt jeg hurtigt og nemt (26 træk.) mod 13-årige Thomas Thybo (Skive 1838/1854). Han foreslog, at vi kiggede på partiet bagefter. Jeg må indrømme, at nogle af hans trækforslag var så dårlige, at jeg faktisk ikke troede, at han kunne være særlig talentfuld(!) Men, men, men… Tre måneder senere ved DM i Svendborg spillede vi i samme gruppe. Han havde da mere i rating end mig og scorede i øvrigt en del flere points, end jeg gjorde… Måske var det – hæhæ – mine gode svar og forklaringer i Øbros kælderlokaler, der gjorde udslaget…

I 4. runde tabte jeg et langt parti (51 træk) med hvid mod Jens Olaf Svanholm Fogh (Viby 2128/2068). Det gavnede mig absolut ikke, at jeg kom i alvorlig tidnød…

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

I 5. runde spillede jeg remis. [Kom så ikke bagefter og fortæl mig, at jeg ikke kan fatte mig i korthed!]

Om så helvede frøs til is, ville det ikke være sandsynligt, at jeg analyserede med min modstander bagefter.

Igen i 6. runde med hvid mod Thomas Haugaard (FS 1702/1505) fik jeg en såkaldt ”stor” stilling. Og igen fik jeg hverken trillet bolden over stregen endsige skudt på mål. Og for at gøre ondt værre, så udspillede min langt lavere ratede modstander mig gradvist. Jeg havnede i stærk tidnød. Selvom min modstander havde mere end ti minutter tilbage, blev han ”grebet af stemningen”, som man kan se af det efterfølgende…

Hvid: HM

Sort: Thomas Haugaard
 

Hvid trækker…

35.Kf2 (Herefter havde jeg blot 2 minutter og 16 sekunder (plus tillægstid) tilbage frem til træk 40.) Txf4? (Jeg aner ikke, hvad han overså her.) 36.Dxf4,Dxg2+ 37.Ke3,Le4! 38.Lxf6!? (Det giver et felt til kongen, nemlig feltet d4, men vigtigere er, at 38.-,gxf6 39.Dg3+ bør vinde for hvid.) g5! 39.Dc7 (Truer med mat på g7. Desværre er det sort i trækket…) Dh3+ 40.Kd4,Dd3+ 41.Kc5 (Det var ikke for sent at træde på en landmine med 41.Ke5??,Dd5#) Dd5+ 42.Kb6,De6+ 43.Kxa5,Dxf6 44.Td1,opgivet. 1-0. Skulle nogen ellers være i tvivl… Ja, det VAR en svineheldig gevinst.

Vi havde ikke tid til analysere partiet bagefter, men jeg havde nok heller ikke gidet…

I 7. og sidste runde var Ellisiv Reppen (N – 2030) og jeg hinandens ”ønskemodstandere”, da vi nok var de svagest mulige modstandere, man kunne få, på 3 points, især hvis man nu brændte efter en gevinst og en aktie i præmieboden. Vi ødelagde det imidlertid for hinanden med en kampremis.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

Et mystisk resultat af et af de andre partier i sidste runde gjorde, at både Ellisiv og jeg røg helt ud ad rækkerækken.

Blindes Skakklub holder til på Katrinedalsvej i Vanløse en ca. 2 km fra min bopæl. Uden at tænke noget videre over det tilmeldte jeg mig deres turnering og accepterede dermed rollen som ratingfavorit. Der var både blinde og seende med i turneringen. Hvis en blind og en seende skulle mødes, var der to skakbrætter på bordet. Støjniveauet var markant højere end ved andre turneringer, når man på op mod ni brætter i turneringslokalet skal meddele sin modstander sit seneste træk.

I første runde skulle jeg have sort mod en af Dansk Blindeskaks fornemmeste folk, nemlig Erik Bremer (Blindes Skakklub 1586/1440).

Efter nogle timers spil nåede vi frem til følgende stilling, hvor der så skete noget – i det mindste for mig – ganske usædvanligt. Jeg har netop udført mit 32. Træk, da den spillende turneringsleder fortæller mig, at jeg ikke længere behøver at notere trækkene ned(!) Da vi spiller med 30 sekunders tillægstid pr. træk, formoder jeg, at man SKAL notere samtlige træk ned og det hele tiden. Værre er, at jeg var overbevist om, at vi ville få lagt en halv time til, når vi havde nået træk 40. Dumme, dumme mig havde åbenbart ikke fået læst indbydelsen særligt grundigt igennem… Som den tålmodige læser vil finde ud af senere, var der andre ting i turneringen, som jeg heller ikke havde ret meget styr på…

Hvid: Erik Bremer

Sort: HM

Hvid trækker…

I denne stilling efter 32 træk havde hvid 32 minutter tilbage, men jeg blot havde to minutter og 26 sekunder. Alt jeg kunne (og skulle) gøre, var at ”træde vande”, men helst gøre det hurtigt! Efter 43 træk tilbød hvid remis. Da sagde tiden, hvid: ni minutter og sort: Et minut og 57 sekunder. Efter hvids 59. træk nåede vi frem til følgende stilling, hvor Hvid har seks minutter tilbage, mens sort har tre minutter og tre sekunder.

Sort trækker.

59.-,Sd3! (Endelig sker der noget. Hvid går i panik og sælger uden formildende omstændigheder en kvalitet.) 50.Db1?,Sxe1 51.Txe1,Le5+ 52.Kh1,Dd8 53.Lg4,Df6 54.Sf3,Lxc3 55.TID.

0-1. En aldeles æreløs gevinst.

Det var rundens sidst, afsluttede parti og der var ingen tid til at se på noget som helst bagefter.

Hermed var første runde vel overstået, men, men, men… Skakurene… Det kommer næppe bag på nogen, at jeg ikke er afsindigt begejstret for elektroniske skakure. Ved de mest almindeligt kendte elektroniske skakure begynder sekundviser-funktionen allerede at arbejde fra 19:59 og ned. I det øjeblik sekundviseren begynder at tælle ned, oplever jeg, at jeg er i tidnød, om så jeg kun mangler tre træk til at nå træk 40. Skakurene ved turneringen her talte sekunderne ned allerede fra det første sekund. Jeg kan ikke gøre for det, men for mig ligger det altså i grænselandet mellem det forstyrrende og det regulært stressende.

I 2. runde skulle jeg møde Henning Johansen (Blindes Skakklub 1783/1603). Ham spillede jeg remis med efter 27 træk i mit allerførste parti i min første Vesterhavsturnering tilbage i 1982. Han havde dengang – d. 11. juli – 1621 i rating. Da var hans syn markant bedre, end det er i dag.

Jeg vandt i 2016 efter en Dronninggambit i 22 træk. Det blev en ordentlig gang Bochum tæppebankerskak.

I 3. runde skulle jeg have hvid imod den spillende TL Leif Marcussen (Brøndby Skakklub 1832/1743). Egentlig stod der på hjemmesiden, at jeg skulle have haft sort, men han fortalte mig inden partiet, at runden var blevet lagt forkert og at jeg faktisk skulle have hvid, hvis det var helt rigtigt. Han sagde, at jeg selv måtte bestemme om jeg ville have hvid eller sort. Jeg valgte hvid – jeg havde alligevel ikke forberedt mig på noget særligt – og det blev så en kongeinder, hvor jeg hurtigt fik stor fordel. Jeg havde vist nok flere muligheder for at få materiel overvægt, men valgte desværre en knap så overbevisende måde at få en merbonde på.

 Mens han sad og tænkte over sine problemer på brættet, opstod der en ubehagelig situation i partiet ved siden af mellem klubkammeraterne – eller træneren mod eleven – Helge Neesgaard Madsen vs. Casper Liu. Førstnævnte havde et par officerer mere, men kun to minutter og et eller andet tilbage på klokken samt en lettere nøgen konge, der var under beskydning af sorts få tilbageværende officerer. Pludselig skældte og smældte Helge løs på sin meget unge modstander og forstyrrede samtidig alt og alle i lokalet. Undtagen TL, som ikke overhovedet reagerede på disse forstyrrelser. Anyway, i stedet for fandt Hr. Marcussen en (ubehagelig) fin måde at holde gryden i kog på på brættet. Han ofrede simpelthen bonde nummer to. Efterfølgende mundede komplikationerne udi et slutspil med fire bønder mod tre på kongefløjen. Jeg spillede videre på det i temmelig mange træk – trods evig tidnød og på trods af min modstanders konstante insisteren på at lægge sin kuglepen PÅ skakbrættet – men remis endte dette kampparti nu alligevel.

Vi var med længder sidst færdige, så der var selvsagt ingen efteranalyser. Vi sludrede dog lige kort om en specielt spændende variant UDEN at sætte stillingen på brættet.

I 4. runde skulle jeg have sort mod Jacob Lundborg (Hvidovre 1690/1458). Han begik ret mange småfejl imod min Moderne Benoni og det kunne hans stilling slet ikke holde til. Vi ser slutningen af partiet.

Hvid: Jacob Lundborg

Sort: HM

Hvid trækker.

(Jeg har netop spillet 23.-,Db6+, som giver følgende pudsige afslutning. Hvis du har set stillingen før, er det måske, fordi du læser Folkebladets lørdagsskakspalte særligt grundigt!) 24.Le3,cxd2! 25.Dxd2 (25.Lxb6,dxc1(D)) Db4 26.opgivet.

Jacob spurgte bagefter pænt, om ikke jeg havde lyst til lige at se hurtigt på partiet. Vi kiggede vel på partiet en tyve minutters tid.

Visse dage burde man sikkert ikke spille skak. Jeg var begyndt på et nyt job og havde været til et meget langtrukkent møde – gående imod spild af tid… - med nogle af mine nye kolleger. Humøret og forberedelsen var derfor ikke den bedste. Jeg skulle have sort imod Helge Neesgaard Madsen (GSF Caissa 1875/1842) og mod ham var min score – i det mindste inden partiet – uendelig nem at huske, nemlig at jeg havde vundet hver gang. I hurtigskak, i normal skak og det uanset, om han møder frem eller ej. Altså hver gang.

Nå, alt gik vist galt den dag. Jeg blev snydt i åbningen. Min noteringsliste minder mig om, at jeg hældte kaffe ud over bordet, men mærkelig nok ikke mig selv. Og det følgende læser I for første gang. Jeg tilbød nemlig remis efter 23 træk. Og det blev afslået! Endda med et træk, som jeg først to træk senere indså styrken af. I en vanskelig stilling mistede jeg en officer, så 0-1 efter 32 træk. Min modstander ville hjertens gerne tale om partiet bagefter, men jeg ignorerede ham totalt og signerede i stedet for et eksemplar af SKAKBØLGEN til en af gruppens øvrige spillere.

I 6. runde skulle jeg have hvid imod Bjarne Henriksen (Nørrebro 1784/1713) og det var et parti, som jeg havde glædet mig til siden – ikke bare turneringens begyndelse – næh siden foråret 1984, hvor Skakforeningen Øbro var i eller af en ganske anden forfatning eller standard, end den man kender i dag. Dominerende folk som Ludvig Doucha og nyligt afdøde Per Rosell havde en aldrig svigtende evne til at skabe en dårlig stemning omkring sig og det spredte sig åbenbart til flere af de øvrige deltagere i turneringen. OK, det har næppe gavnet mit humør, at jeg ikke vandt et eneste parti… I hvert fald huskede jeg tre spillere, som jeg meget gerne ville have ”revanche” imod. Ikke nødvendigvis fordi jeg havde tabt til dem, men lige så meget for nogle ting og sager, der var blevet sagt i efteranalyserne. Den værste, mest hoverende og bedrevidende af dem har jeg siden hen mødt og besejret to gange i turneringer i Rødovre. Den næstværste – jeg har netop googlet ham… - er 72 år gammel og har vist ikke spillet skak siden 2010… Og nu var det Bjarnes tur. I en svær stilling byttede han rundt på to træk og så gik det ellers stærkt.

Hvid: HM

Sort: Bjarne Henriksen

Hvid trækker og vinder.

24.Se5xc6,opgivet.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

Herefter var der DM i Svendborg. En turnering, som jeg altid glæder mig til.

Vi begynder med en pudsig situation fra stævnet. Og jeg hader virkelig bare zå meget at træne uden musik…

I 1. runde skulle jeg have hvid imod Tobias Ilsøe Jensen (FREM – 2058/2028). Jeg spillede afsindigt slapt i åbningen og da der senere i partiet ikke skete synlige fremskridt, fik jeg store tæsk. Bare 25 træk varede seancen. Man burde være taknemmelig, når en så stærk spiller som Tobias foreslår at analysere partiet bagefter, men de fleste har for længst gættet, at jeg takkede nej. Bedre begavede folk ville sikkert med glæde have analyseret med Tobias.

I 2. Runde skulle jeg have sort mod Christian Karstensen (Tønder – 1968/2000). Han havde en jævnt, men konsekvent, uheldig turnering, hvilket bl.a. kan ses af det følgende.

Hvid: Christian Karstensen

Sort: HM

Hvid trækker.

21.d5! (Den sorte stilling ligner noget, der fortjener at blive revet op.) exd5 22.cxd5,Sxd5 23.Sc3?! (23.Lxd5! Med teksttrækket får sort al for billigt lov til at slippe af med springeren på c8.) Sc8-b6 24.Sxd5,Sxd5 25.Lxd5,cxd5 26.Txd5,Dc6 (Og sort er så småt parat til at spille 27.-,Te8. Dog fortsat med en ussel stilling.)

27.Txe7!? (Som med en magnet bliver den sorte konge trukket ud på brættet.) Kxe7 28.Db4+!,Ke8 29.Te5+,Kd7 30.De7+,Kc8 31.f3 (Ja… Først nu opdagede hvid, at den planlagte dronningefangst med 31.Tc5?? strandede på Th1 MAT.) b6 32.Dxf7,Td8 33.Te2,Td7 34.Df5? (Nu vender partiet fuldstændigt. Hvid truer ganske vist med at spille 35.Tc2, men så langt når han aldrig. Jeg er i tidnød, men herefter er mit eneste problem i partiet at klare tidskontrollen frem til træk 40.) Dc5+ 35.Dxc5,bxc5 36.Tc2,Kb7 37.Le5 (Hvid frygtede 37.Txc5,Tc8, hvor sorts tårn bliver meget stærkt.) Kb6 38.g5,Tf8 39.Kg2,g6 40.a3,a5 41.f4,Td3 42.Tf2,Kc6 43.Lf6,Td5 44.Kg3,Te8 45.Kg4,Te4 46.Th2? (Sandsynligvis tabstrækket.) Tf5 47.Tf2,Kd5! 48.Kg3,Te3+ 49.Tf3,Ke4! (Die Bochumer-Schule…) 50.Txe3,Kxe3 51.Le5,a4 52.Ld6,Ke4 53.Lc7,c4 54.Ld6,Td5 55.Le7,Kf5 56.Lf6 (Jeg var i tidnød igen, så det er ok, at hvid spiller videre.) Td3+ 57.Kf2,Kxf4 58.Ke2,Tg3 59.Kd2,Txg5 60.Lxg5,Kxg5 61.Kc3,Kf4 62.Kxc4,g5 63.b4,axbe e.p. 64.opgivet.

Jeg købte to store fadøl og så kiggede vi ellers lidt på partiet.

I 3. runde skulle jeg have sort imod Niels Lauritsen (ØBRO – 2045/2026). Jeg har gennem årene nydt at læse hans fine artikler i Øbros klubblad, men derfor havde jeg nu ikke behøvet at tage imod hans remistilbud efter 11 træk. Han spillede en skarp variant, som jeg i nogen grad havde forberedt mig på. Jeg er selv træt af at høre på spillere, der altid ”tør” en hel masse, NÅR de har fået remis’en, men i dette tilfælde var det udpræget SLAPT, at jeg ikke spillede videre. Det var simpelthen ikke Bochum-skolen værdigt.

Jeg formoder, at efteranalyserne tog længere tid, end selve partiet gjorde, men så fik jeg da lært det.

I 4. runde havde jeg hvid i en Maroczy imod Poul Erik Nielsen (Sydøstfyn 2033/1966). Den ulyksagelige kombination af min ringe skakform og min modstanders stærke spil i slutspillet gjorde, at jeg rendte ind i et meget skuffende nederlag.

Jeg var absolut ikke interesseret i noget, der mindede om efteranalyser og selvom han fortsatte sit fine strategiske overblik ved at stille sig så smart, at jeg ikke – da jeg skulle forlade brættet – kunne undgå, at han kunne hviske noget til mig om en fejlagtig afvikling og at jeg vel havde overset 22.-,Tc3! [JA!!]. Jeg klappede ham høfligt på skulderen, fløj forbi ham og op på mit værelse og skreg der i raseri så højt, at det forlyder, at der var høns i Assens, der døde af skræk ved lyden.

I 5. runde spillede jeg med sort remis efter 16 træk i en ellers tveægget stilling imod Lars Schøning (Skive – 1923/1928).

I 6. runde skulle jeg have hvid imod unge Ellen Kakulidis (Aalborg – 1843/1930). Da hun angiveligt skulle trænes af FM Per Andreasen – bedre kendt som Remis-Per – fandt jeg det passende at tilbyde remis efter 15 træk(!) Ret forbløffende afslog hun… Efter partiet fortalte Per mig, at hendes tabsparti imod mig, for ham, havde været dagens største skuffelse. Jeg kender godt fornemmelsen. Da Jacob Aagaard brød igennem lydmuren i Frederiksværk Skakklub, kunne jeg glæde mig over, at han rutinemæssigt slog folk, som jeg under normale omstændigheder aldrig selv ville kunne besejre. Det var sikkert sådan noget i den retning, at Per ønskede det.

Vi skal se slutningen af partiet.

Hvid: HM

Sort: Ellen Kakulidis

Sort trækker.

26.-,Db4? (Efter dette træk var sort i tidnød, mens jeg rent undtagelsesvis ikke var specielt presset på klokken. Efter 26.-,De4 var stillingen ret remisagtig.) 27.Dxb4,cxb4 28.Sd2,Sc5 29.Kf1,g6 30.Ld4,Le7 (Med remistilbud, men med en dødsmærket b-bonde og kun to minutter tilbage på klokken, så…) 31.Ke2,Kf8 32.Lxc5,Lxc5 33.Sb3,La7 34.c5,Ke7 35.Kd3,h6 36.Kc4,Kd7 37.Kxb4,g5 38.fxg5,hxg5 39.e4,Lb8 40.h3,Le5 (Tidskontrollen klaret. Jeg havde 11 minutter, mens Kakulidis længe havde kørt på ”sidste minut”. Ret hurtigt beslutter jeg mig for IKKE at lave noget mere konkret end bare at rykke rundt med springer og ”true med at true”, for at få hende i tidnød.) 41.Kb5,Kc7 42.Sd2,Lg3 43.Sf3,Lf4 44.Sd4,Le3 45.Se2,Lf2 46.Sc1,Ld4 47.Sd3,f5? (Kakulidis mister tålmodigheden og løber med åbne øjne direkte ind i nederlaget på den stort set hurtigst mulige måde.) 48.exf5,exf5 49.Kc4!,Le3 50.Kd5,g4 51.hxg4,fxg4 52.Ke4,Lh6 53.Kf5,g3 54.Kg4,opgivet.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

I sidste runde skulle jeg have sort imod Esben Christensen (BSF 2084/2067). Vi har spillet adskillige gange mod hinanden og jeg mener – efter dette parti – at den indbyrdes score er +1 til mig, men skulle jeg have fortrængt nogle nederlag, kan stillingen lige så godt være lige(!)

Hvid: Esben Christensen

Sort: HM

1.e4,e6 2.Sf3,d5 3.Sc3,dxe4 4.Sxe4,Sd7 5.d4,Sg8-f6 6.Sxf6,Sxf6 7.Ld3,Le7 (Jeg har tidligere – uden held – i denne stilling spillet 7.-,c5, så…) 8.0-0,0-0 9.De2,b6!? (Jeg har normalt ikke meget til overs for i disse stillingstyper at udvikle løberen den vej, men i det aktuelle tilfælde kommer jeg ikke til skade af det.) 10.Te1,Lb7 11.c3,c5 12.dxc5,Lxc5 13.Lf4,De7 14.h3,Tf8-d8 15.Se5,h6 16.Ta1-d1,Ld6 17.Lc2,Ta8-c8 18.De3?!,Lc5 19.De2,Txd1 20.Txd1,Td8 21.Lg3,Txd1 (Med remistilbud.) 22.Dxd1,Se4!

23.Dd3? (Bedre er 23.Lxe4,Lxe4.) Dg5! 24.Kh2,Sxg3 25.Dxg3 (25.Dh7+? er bare en tosseskak, der fjerner dronningen fra de mest væsentlige begivenheder på brættet.) Lxf2 26.Dxf2,Dxe5+ 27.Kg1,g6 (Sort har klar fordel i kraft af sin merbonde, men hvad der sker i det efterfølgende, havde jeg allerhelst slettet af forfatterskabet. Mine brikker flygter fra deres idealpositioner, som var de strandgæster ved en uventet tordenbyge.) 28.Dd2,Dd5 29.De2,Kg7 30.b4,e5 31.Lb3,De4 32.Df2,f5 33.Dd2! (I tidnød lykkes det for mig at tabe den eneste åbne linje… Og det skal blive endnu værre…) Dc6 34.a4,Lc8? (Langt, langt bedre er 34.-,Dc7. Med teksttrækket truer jeg ikke længere mat på g2.) 35.Dd8! (Billedet er fuldstændig vendt. Jeg sad nu med sekunderne hastigt tikkende ned og var meget lidt tilfreds med mig selv…) Dd7 36.Dg8+,Kf6 37.Dh8+,Ke7 38.Dxe5+,Kd8 39.Df6+,De7 40.Dxg6,De1 41.Kh2 og 1-0 efter 84 træk, hvor jeg trods en ihærdig indsats altså måtte ned med nakken.

Da vi tog del i DM-stævnets absolut allersenest afsluttede partier, blev det selvsagt ikke til efteranalyser, men never mind. Jeg havde ikke gidet alligevel.

Henrik Svane spillede også med DM i G 5 2. forløb. Han var topseedet, men blev nr. 2 med 3½ af 5. Han forblev ubesejret.

Jeg ved ikke, om Henrik analyserer med sine modstandere efter partiet, men jeg tvivler stærkt på, at han gør det, hvis han har tabt.

Så var det tid til 7. og sidste runde i blindeturneringen i Vanløse. Jeg skulle have hvid imod det stærkt underratede juniortalent Casper Liu (GSF Caissa 1602/1442), som vi utvivlsomt kommer til at høre meget mere til.

Hvid: HM

Sort: Casper Liu

1.e4,e5 2.Sc3,Sc6 3.Sf3,Sf6 4.d4,d6 (Bingo. Da han jo trænes af Helge Neesgaard, havde jeg en (berettiget) forventning om, at hans åbningsspil ikke nødvendigvis ville være specielt godt. Jeg går efter en lille, men klar, fordel, hvor jeg samtidig forsøger at holde ham fra alt, hvad der minder om angrebschancer.) 5.dxe5,Sxe5 6.Sxe5,dxe5 7.Dxd8+,Kxd8 8.Lg5,Le7 9.0-0-0+ (Det er vist mere end 30 år siden, jeg sidst har haft stilling på brættet.) Ld7 10.Lc4,Sg4! 11.Lxe7+,Kxe7(?) (Jeg ved ikke, om det er en trænerfidus eller hvad det er, men han var i hvert fald 11 minutter om at udføre dette ret så indlysende træk. Hvis han havde været min elev – eller min klubkammerat – havde han fået at vide, at det var en gang teatralsk skaberi, som jeg ikke ville se igen. Det er kun et træk. SPIL DET! Og det med det samme.) 12.Sd5+,Kd8 13.Td2,c6 14.Sc3,Tf8 15.f3,Sf6 16.g4  (16.a4!?) Kc7 17.g5,Sh5 18.Th1-d1,Ta8-d8 19.a4,b6 20.b4,f6! (Begavet modspil. Nu bliver partiet spændende og han tvinger det bedste frem i mig.)

21.gxf6,Txf6 22.b5,Txf3 23.bxc6,Txc3 24.Txd7+,Txd7 25.Txd7+,Kxc6 26.Lb5+,Kc5 27.Txa7,Te3 28.Ld3,Kd6? (Efter min mening skulle han her have droppet beskyttelsen af bønderne på kongefløjen og satset hat, kat og regnfrakke med 28.-,Sf4!?) 29.Kd2 (Starten på en kongemarch mod dronningfløjen og dermed sikring af en ny dronning.) Th3 30.Kc3,Kc6 31.Kb4,Txh2 32.Lb5+,Kd6 33.Td7+,Ke6 34.Tb7,Txc2 (Med remistilbud.) 35.Txb6+,Ke7 36.a5,Ta2 37.a6,g5 38.La4!,opgivet. 1-0.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter.

Nu har det i denne artikel længe ligget i luften, at den turnering her skulle jeg i hvert fald ikke spille med i igen. Imidlertid havde jeg (heller) ikke tjekket præmierne og min andenplads gav mig faktisk en overraskende flot andenpræmie. Førstepræmien blev for 6. eller 7. gang vundet af Helge Neesgaard Madsen.

Kronborg-turneringen er en dansk traditionsturnering, som desværre må indse, at konkurrencen fra andre turneringer bliver hårdere og hårdere. I år lå der således både en stærk svensk turnering samt turneringen i Fredericia på de samme datoer.

Af en eller anden grund fik jeg ikke mit ratingtal justeret, inden turneringens start og jeg spillede således efter et gammelt tal fra før BÅDE DM og holdturneringen, hvorfor jeg i stedet for at vinde rating i turneringen, endte med at tabe 10 ratingpoints. Forhåbentlig vil mit fejlagtige ratingtal komme mig til gavn under sommerens skaklige højdepunkt, nemlig DEN LANGE i Horsens.

I første runde skulle jeg have sort imod Lasse Henningsen (Helsingør 1991/1979). Vi har mødt hinanden en 5,6,7 gange tidligere og bortset fra en enkelt remis, har jeg vundet hver gang.

Efter dette parti er vi nu oppe på to remis’er. I en skarp Nimzo-inder ”glemte” han at rokere og havnede i store problemer. Jeg fik et meget fordelagtigt dobbelt tårnslutspil, men brugte meget tid på at få en stadig bedre stilling frem på brættet. Efterhånden må folk da tro, at jeg er vildt useriøs(!), men jeg var dog nærværende nok til for en sikkerheds skyld at gå ud og spørge TL Ole Larsen, om ikke vi ikke fik lagt 30 minutter til, når vi havde nået træk 40. Nej… Betænkningstiden var simpelthen blevet lavet om… Jeg tabte fuldstændig tråden og måtte acceptere remis’en efter 51 træk.

Vi analyserede ikke på partiet bagefter. Vi har været medlem af samme klub i mange år, men vi er på ingen måde kammerater. På facebook har jeg fx blokeret ham fuldstændigt.

Senere samme dag skulle jeg igen have sort. Denne gang imod Helge Neesgaard Madsen (GSF Caissa 1875/1893).

Som vi skal se af det følgende, vandt jeg allerede partiet i åbningen(!)

Hvid: Helge Neesgaard Madsen

Sort: HM

Hvid trækker.

(Jeg har snuppet bonden på d4 og jeg truer med at æde videre på c2.) 10.Dc7? (Topmålet af naivitet. Mit følgende træk skriger til himlen.) Sb8-a6 (Dækker det hele.) 11.De5,Dxg2 12.De4 (Minder nærmest om en resignation…) Dxe4 13.Sxe4,Sd5 og sort vandt efter 32 træk. 0-1.

I 3. runde skulle jeg have hvid imod Svend Aksel Steenstrup (FHS 1936/1890). Vi har spillet mod hinanden tre gange tidligere. I to af partierne har jeg haft held til at lukke luften ud af partiet og derefter trykke ham flad rent positionelt. I det 3. parti blev det så på Steenstrups præmisser og jeg blev smadret taktisk. Noget lignende skete desværre i det aktuelle parti… Jeg holdt kun 23 træk. Steenstrup havde fortjent at vinde turneringen, men han manglede et point, da han som selvstændig erhvervsdrivende – Lysmesteren fra gågaden i Hørsholm… - ikke kunne komme til den tidlige lørdagsrunde.

Selvom vi er rigtig gode venner, gad jeg i hvert fald ikke analysere på partiet bagefter.

I 4. runde skulle jeg have sort imod en københavnsk juniorspiller, men han blev syg umiddelbart inden turneringen.

I 5. runde skulle jeg have hvid imod Kurt Thomsen (Jyllinge – 1950/1927). Vi gik til stålet begge to. I den følgende stilling havde jeg måske fordel, men…

Hvid: HM

Sort: Kurt Thomsen

Hvid trækker.

35.Ke4?! (Jeg troede ellers, at jeg var fantastisk snedig, da jeg dels lavede et ”fornuftigt” kongetræk og dels kontrollerede c-linjen så længe som muligt. 35.Txa6 ser rigtigt ud.) Th8! (Ups, det træk havde jeg overset fuldstændig.) 36.Txa6,Txh3 37.Lxd4,Lxd4 38.Kxd4,Tg3 39.a4,bxa4 40.Txa4,Txg4+ 41.Kc5,Txa4 (Og det er remis, hvis sort får sluttet ordentligt af.) 42.bxa4,Ke8! 43.Kc6,Kd8?? (Som vi skal se om et øjeblik, tabstrækket. Han tillader hvid at forvandle bonden med skak, samtidig med at hans konge kommer til at løbe nøgen rundt i indkøbscentret. Var kongen blevet på e8, havde den kunnet gemme sig på f7.) 44.Kb7,g4 45.a5,g3 46.a6,g2 47.a7,g1(D) 48.a8(D)+,Kd7 49.Dc8+,Kd6 50.De6+,opgivet. 1-0. (50.-,Kc5 51.Db6+).

Før sidstedagen havde jeg – trods formkrise – al mulig grund til at tro, at jeg skulle spille for præmie. Med sort skulle jeg i 6. runde spille mod Ted Sandbech (S – 1818/1812), som kom med et for ham rekordhøjt ratingtal. I mange år har jeg ment, at hvis jeg nogensinde skulle komme til at spille imod Ted, så ville jeg vinde, selv hvis jeg havde en dårlig dag og han tilsvarende havde en god dag… Det passer muligvis stadigvæk(!) Ted vandt til min afgjort store skuffelse, almindelige overraskelse etc. partiet, men ret skal være ret, jeg har bestemt leveret langt dårlige spillemæssige (mangel på) præstationer, end det jeg leverede i det aktuelle parti.

Was war passiert?? Efter en yderst vellykket sicilianer satte jeg en centrumsbonde direkte i slag. Da nu skaden var sket, ofrede jeg en bonde mere for at få masser af angrebstrusler ned mod hans kongestilling. I praksis var stillingen rygende uklar. Senere gav jeg bonde nr. 3, hvor kompensationen var, at alle hans officerer stod på baglinjen. Ted truede så remis ved trækgentagelse og min måde at undgå den trækgentagelse på, var sørgelig konsekvent, nemlig at sætte et tårn lige i slag. Ted har en lang historik med at sige aldeles tåbelige ting, men her var han tilsyneladende så paf over udfaldet, at han ikke nåede at sige noget, før jeg for længst havde forladt brættet.

Vi er vokset op i to forskellige kulturer. Jeg er opdraget med, at spillegæld er æresgæld. Det er Ted ikke. Efteranalyser var derfor aldrig noget tema.

Dybt skuffet over udfaldet af det forrige parti spillede jeg med hvid remis efter 12 træk imod FM Daniel Andersen (Frederikssund – 1916/1873). Det resultat betød, at Daniel vandt gruppen og at jeg måtte nøjes med en bar røv at trutte i.

TAK til den/dem, som orkede at læse med hele vejen

MACHOMORTEN/SKAKMANDEN/HM